Den perfekte løbestil
 
Løbestil
Små, nemme justeringer kan give dig en bedre løbeteknik. Hold kroppen så rank som muligt med tyngdepunktet lagt en anelse fremad. På den måde sikrer du, at dine skridt ikkebremser dig, men bliver omdannet til fremdrift.
 
Hovedet: Skal holdes i naturlig forlængelse af kroppen. Må ikke hænge bagud eller forover, men holdes rankt i forlængelse af ryggen. Du skal også være opmærksom på, at hovedet ikke må hoppe op og ned. Hvis du registrerer, at hovedet – og   dermed resten af kroppen – hopper op og ned, når du løber, bruger du dine kræfter forkert. Gå ned i skridtkadence, og prøv at få hovedet til at følge en lige vandret linje, mens du løber.
 
Skuldrene: Skuldrene skal hverken trækkes op til ørerne eller sænkes ned til knæene. De skal holdes afslappet i deres aturlige position.
 
Brystkasse: Hold ryggen rank, og skyd brystkassen frem. På den måde åbner du vejrtrækningen, og du kan lettere trække vejret dybt.
 
Armene: Skal føres så lige frem og tilbage, som det er muligt. Hold en vinkel på ca. 90 grader mellem underarm og overarm, og undgå at krydse armene for meget ind over kroppen. Går armene på tværs af løberetningen, modvirker det fremdriften. 
 
 
De 5 typiske løbefejl
 

Rigtig mange løbere bevæger sig forkert, når de løber. De tager for lange skridt, spænder i skuldrene eller begår en anden af de 5 typiske løbefejl. Det går ud over løbeglæden og farten og øger skadesrisikoen.

Nedsunken holdning
Hvis du falder sammen i hoften og ‘sidder ned’, når du løber, kan benene ikke arbejde optimalt. Det suger kræfterne ud af kroppen og betyder, at dine energidepoter hurtigt tømmes.

For lange skridt
Lange og tunge skridt giver et meget hoppende løb, hvor en masse unødig energi går til at bevæge tyngdepunktet op og ned i stedet for fremad. Samtidig belastes knæet af de lange skridt.

Hovedet hælder
Kigger du op eller ned, vil det forplante sig i resten af kroppen og koste energi i andre muskelgrupper, der skal kompensere for hovedets position. Kan også give spændinger i skuldre og nakke.

Forkert armtræk
Meget bøjede arme, der svinger ind foran kroppen, giver gener og vil hæmme dit løb. Rotationen fra overkroppen modarbejder benenes fremadrettede bevægelser. Spændinger i arme og hænder kan give smerter.

Fodisæt foran kroppen
Når foden sættes i jorden for langt foran kroppen, giver det et stort stød op i knæet. Samtidig bremser det din fremdrift, når du skal rulle hen over foden, og det kommer til at tage lang tid at afvikle skridtet.

NYHEDER

EVENTS